Socialkompas.dk

Hvad er Socialkompas.dk?

Socialkompas.dk er en digital portal, der henvender sig til foreninger, frivillige fællesskaber og kommunale institutioner, der ønsker at synliggøre deres tilbud over for borgere og pårørende – såvel lokalt i Nordfyns Kommune og nationalt. For den enkelte borger bliver det derfor nemmere og mere tilgængeligt med Socialkompas.dk at søge hjælp, støtte og fællesskab i deres aktuelle livssituation.

Portalens overordnet formål er altså at fungere som en form for ”forenings-/tilbudsoversigt” for lokale aktører med henblik på at skabe en nemmere indgang og et større overblik over sociale tilbud fra både kommune og frivillige foreninger/fællesskaber.

Hvad betyder dette for jer som forening, frivilligt fællesskab og kommunal institution?

Konkret for jer betyder dette, at I nemt, hurtigt og gratis kan få jeres tilbud og aktiviteter synliggjort på én samlet platform, hvor det via søgeredskaber og oversigtsfunktion bliver nemt for borgere i Nordfyns Kommune at finde frem til jer. Herudover bliver det ligeledes muligt at søge frivillige til jeres tilbud.

Sådan kommer du i gang

Det er hurtigt og forholdsvist simpelt at oprette sine tilbud på Socialkompas.dk. Allerede nu kan I oprette jeres egen profil og efterfølgende tilføje jeres tilbud. I kan komme direkte ind på den lokale udgave ved at trykke på knappen nedenfor eller ved at følge dette link: (https://nordfyn.socialkompas.dk/), tryk da i toppen på Opret tilbud, og så er I i gang.

Har du spørgsmål, eller ønsker du hjælp til at oprette din forening og jeres tilbud?

Hos Frivilligcenter Nordfyn vil vi meget gerne hjælpe med at oprette jer på Socialkompas.dk, og vi hjælper også gerne med at oprette jeres tilbud!

Ring til os eller kom endelig forbi i vores træffetider. Vi har tændt computeren og brygget kaffen.


 Frivilligcenter Nordfyn

"Skaber de bedste betingelser og muligheder for frivillige og foreningslivet lokalt"

Vi arbejder på hele Nordfyn, så ring gerne i forvejen og lav en aftale, da vi med jævne mellemrum er ude af huset. Vi kommer også gerne på besøg hos dig/jer!

Kontakt

Frivilligcenter Nordfyn 

Sløjfen
Poppelvej 4
5400 Bogense


Tlf: 60811215
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://frivilligcenternordfyn.dk

Træffetider:
Mandag, onsdag og torsdag: 09.00 - 14.00
Fredag: 09.00 - 13.00

Tirsdag er træffefri!